|

Friday, 13 December 2024

|

Brainy Brunch

Friday, 13 December, 10:00 AM » 12:00 PM
Site event

Glæd dig til tre spændende oplæg og lækker brunch!


Tilmeld dig senest d. 6. december ved at klikke [her].


PROGRAM


MARDEI v. uddannelseschef Lisbeth Anna Skræ, SIMAC, og forskningsleder Lisa Loloma Froholdt, SDU


Lær mere om Maritime Diversitet, Lighed og Inklusion Videnscenter (MARDEI). Et nyt initiativ med fokus på at mindske mobning, chikane, seksuelle overgreb og seksuel chikane (SASH) i den danske flåde.


MARDEIs fokusområder er:

  • At fungere som et uafhængigt videns- og datanav.
  • At yde en række støttefunktioner.
  • At sikre kapacitetsopbygning.


Så kom og bliv klogere på, hvordan MARDEI vil bruge disse områder til at skabe en gennemsigtig, støttende og ensartet tilgang til at tackle mobning, chikane og SASH inden for den danske flåde.


Fremtiden indenfor maritim teknologi v. konsulent – og medstifter af Sternula – Stefan Pielmeier


Siden introduktionen af Automatic Identification System (AIS) omkring år 2000 er international skibsfart trådt ind i den digitale kommunikationsalder. Det har medført et øget behov for tillid og båndbredde.


Derfor kan du glæde dig til spændende oplæg, hvor Stefan – igennem eksempler – vil fortælle om de to teknologier MCP (Maritime Connectivity Platform) og VHF Data Exchange System. Samt deres indvirkning på fremtidige autonome og bemandede skibsoperationer.


IAMU / AGA v. underviser Jens Brauchli Jensen


Hør om IAMU som platform for undervisere og studerende til videndeling og internationale samarbejder. Jens fortæller om, hvordan man bidrager til konferencen, og giver en forsmag på IAMU / AGA 25 i Indien.


Derudover deler Jens erfaringer fra IAMU / AGA 24, hvor han præsenterede SIMACs bidrag til DTU-projektet AI-navigator. Projektet omhandler udviklingen af et beslutningsstøttesystem baseret på kunstig intelligens med særligt fokus på godt sømandskab.


Kom og bliv inspireret til internationale muligheder og innovative projekter!


Stillehavet