Kom til interessant foredrag v. Jan Vork, Chief Maritime Physician hos Radio Medical Denmark, der yder lægehjælp til søfarende.

Oplægget er primært tiltænkt Skibsførerstuderende, men så længe der ellers er plads, er ansatte også velkomne til at deltage.

Til foredraget vil Jan komme ind på følgende emner:

• Hvad sker der, når de modtager en henvendelse på mail eller radio? Hvordan griber man en patient an på afstand?
• Hvordan er Radio Medical organiseret?
• Har lægerne hos Radio Medical særlige fokus eller “bekymringer”?
• Hvad skal man som søfarende være særligt opmærksom på?
• Hvilke tanker har man gjort sig om fremtiden, hvor flere “landkrabber” arbejder til søs i forbindelse med vindmølleanlæg mv.?

Arrangement med IT Branchen, BlueTech Center og MARS. Det er gratis at deltage og det foregår i Stillehavet.

Se mere og tilmeld dig her: SIMAC, INILAB and AI, Tue, Mar 19, 2024, 5:00 PM | Meetup

IT Branchen skriver:

"You are invited to visit SIMAC in Svendborg. We will see their training facilities.

Next up is CTO Daniel Frederiksen from INILAB.

INILAB's expertise lies in the topological, interconnect, and analytical realms of data streaming and processing. Specializing in embedded systems and edge-/fog-based container deployment for both cloud and decentralized data streaming, they focus on implementing local intelligence and automation in distributed systems.

INILAB's focus areas revolve around the energy and maritime sectors, where they innovate by introducing new interconnects and protocols to enable aggregated energy balancing and optimization within automation systems.

Daniel's talk is on: Disruption in Automation

How we are actively pushing cloud-based technology and decentralised intelligence into the rigid world of Automation, PLC and SCADA. Sensory streaming and multivariate processing for predictive maintenance and autonomy.

And last on the agenda: Gabriel Bach

As a special guest we will be joined by Gabriel Bach who's talk is: get insights into AI's potential for small and medium-sized businesses, presented in an easily understandable format. Learn what you can do yourself with ChatGPT and what you can get assistance with."

Ved kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen

Mellem de to Verdenskrige – en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger – opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.

Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik – og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?