Projektet er lavet af 2 kandidatstuderende på Institut for Datalogi på Københavns Universitet. Formålet er at afprøve muligheden for at skabe et 3D miljø af et skib i VR, som giver mulighed for samarbejde mellem flere deltagere og høj grad af frihed til opgaveløsning, for at undersøge om dette kan give værdi i træning.
Scenariet de arbejder med er fortøjning af et containerskib, hvor teamet i øvelsen skal gennemføre:
- En toolbox talk / briefing
- Fortøjning af skibet i henhold til gældende procedure og forhold
- Evaluering / de-briefing
For at gennemføre scenarioet skal der 3 deltagere til, 1 som er officer/responsible person, samt 2 som er matroser.
Det som KU og MT gerne vil have assistance til, er at få nogle studerende til at køre scenariet igennem, og her efter deltage i et interview om deres oplevelser. Hele forløbet med introduktion, træning og interview forventes at tage ca. 2½ time. Ud over muligheden for at være med til at udvikle fremtidens læringsplatform, så får de studerende som deltager forhåbentlig også noget læring de kan tage med sig videre. Særligt i forhold til fortøjning og det at lede arbejdsoperationer.
Praktisk information:
- Test foregår den 8-11 juni hos Maersk Training, Dyrekredsen 4, Rantzausminde
- Der er 2 daglige test, med 3 pladser på hver, de foregår 09:00-11:30 og 13:00-15:30
- De studerende som deltager skal have haft mindst 1 periode til søs, hvor de har deltaget i fortøjningsoperation, da de skal kunne agere realistisk i miljøet og kunne fungere som arbejdsleder
- Interesserede tilmelder sig ved at skrive til mali@di.ku.dk – de vil så blive kontaktet med tidspunkt for hvornår de skal møde op og modtage yderligere praktisk information