Den ordinære eksamenstermin for efterårssemestret ligger i december/ januar, med tilsvarende reeksamensperiode i februar.
Den ordinære eksamenstermin for forårssemestret ligger i juni, med tilsvarende reeksamensperiode i august. Hvis du ikke har bestået et prøveforsøg, vil du automatisk blive tilmeldt reeksamen (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin. Vær opmærksom på, at det 2. prøveforsøg godt kan ligge i begyndelsen af efterfølgende semester, da eksamensterminen kan strække sig længere end semestrets afslutning.
Såfremt du ikke består 2. prøveforsøg, tilmeldes du automatisk 3. prøveforsøg i næstkommende ordinære eksamenstermin, dvs. i det følgende semester.
Se i gældende eksamensplan, hvornår dine ordinære prøver afholdes. Hvis du skal til reeksamen, vil du kunne se datoer herfor i reeksamensplanen, som offentliggøres kort efter de ordinære prøver er afholdt.