IDA-arrangement: Introduktion til Functional Safety

IDA-arrangement: Introduktion til Functional Safety

ved Nick Andersen -
Antal besvarelser: 0

Du inviteres til IDA-arrangement i Salen d. 29. marts kl. 17.00-20.00 i Introduction to Functional Safety med ABB Safety-ekspert Henrik Skovsgaard.

Deltagelse inkl. sandwich er gratis for ansatte og studerende på SIMAC. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet med ca. 35 åbne pladser. Deadline for tilmelding er d. 24. marts kl. 14.00. Du tilmelder dig ved at klikke her.

Hvis makskapaciteten er nået for tilmelding, kan du skrive til Carsten Bo Jensen (cbj@simac.dk), der er kontaktperson på SIMAC, og komme på ventelisten.

Beskrivelse

Hvad er Functional Safety? – og hvorfor snakker alle om det, selv myndighederne. Mange tror, Functional Safety er et kæmpe uoverskueligt bjerg, der aldrig kan bestiges, men starter man rigtigt og ved man, hvad man laver, er det ikke så kompliceret og skræmmende.

Henrik Skovsgaard fra ABB vil fortælle os hvad Functional Safety er, hvordan det kan bruges i jeres hverdag, hvorfor I bør starte og hvordan I rent praktisk kommer i gang. Henrik har arbejdet med Functional Safety i mere en 15 år og processikkerhed generelt i mere end 25 år, og har erfaring fra både offshore, kemiske fabrikker, pharma og anden industri. Han underviser og holder foredrag verden rundt, og er en af Danmarks førende indenfor sit felt. Hans praktiske tilgang er velanset, så det hele ikke drukner i teoretiske ligegyldigheder.

Arrangementet er især relevant for studerende på BM6/SE2 samt BM8/SE3, da undervisningen i Process Analysis and Automation II og III behandler sikkerhed på procesanlæg.