Så er det endelige program for Spis Dig Klogere-arrangementet klart. Hvis du stadig ikke har tilmeldt dig, skal du derfor skynde dig at gøre det nu på følgende link:
https://moodle.simac.dk/mod/reservation/view.php?id=77914&forceview=1
Arrangementet foregår i Salen d. 14/4 kl. 8.00-10.00 og vil inkludere tre spændende oplæg samt brunch og drikke.
Tilmeldingsfrist er d. 7/4 kl. 12.00 med en makstilmelding på 100.
Program:
Cool4sea v. Daniel Buhl Hansen: Cool4sea bygger på et innovationsprojekt skabt på SIMAC. Cool4sea har en patenteret teknologi der kan udnytte overskudsvarmen ombord på skibe til at genere køling ombord i form af aircondition. Teknologien medfører at skibet kan reducere sine udgifter til aircondition med 90 procent. Cool4sea har i øjeblikket en ordre til Esvagt med levering i juli 2023.
SkillSea v. Elin Dorthea Kragesand: SkillSea er et EU-projekt under Erasmus+. I SkillSea arbejder nationale myndigheder, rederier, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner sammen om at øge mobiliteten horisontalt og vertikalt for ”Maritime professionals” gennem uddannelse.
Masterprojekt v. Mads Klit Rønn: A comparative life cycle assessment of brewer waste biovalorisation through cattle feed and anaerobic digestion.Projektet forsøger at besvare spørgsmålet, om bryggeriaffald skal anvendes som kvægfoder eller omdannes til biogas fra et miljøperspektiv. Den anvendte metode er en komparativ livscyklusvurdering, LCA, som tager udgangspunkt i tre modellerede scenarier for biovalorisering af bryggeriaffald.