Stemningen var til at føle på, da et nyt kuld studerende i dag dimitterede fra SIMAC. Det første af sin slags i den nye bygning.
Det var med smil i alle øjets retninger, at SIMAC i dag kunne afholde den første dimission i det nye atrium Stillehavet. Dagen startede med velkomsttale og lykønskninger af direktør Jesper Bernhardt med efterfølgende musikalsk akkompagnement. Herefter blev der uddelt beviser og flidspræmier.
Nyudklækkede skibsfører Mikkel Veje Knudsen indtog efterfølgende scenen. Han tog sine meddimittender og alle tilstedeværende med på en rejse igennem det afsluttede studie. Fra udfordringer med Corona, sammenholdsaktiviteter på holdet og taksigelser til underviserne.
Vi ønsker dem alle held og lykke på deres videre færd i karrieren. Og husker dem på, at de altid er velkomne til at besøge SIMAC, når savnet bliver for stort.