Tak for jeres besvarelser af elektronisk undervisningsevaluering. Uddannelseslederne har nu behandlet resultaterne. Ved behandlingen har uddannelsesledelsen især haft fokus på jeres vurdering af arbejdsbelastning. Det vil være fokus for den fremadrettede planlægning for alle uddannelser at understøtte en mere jævn arbejdsbelastning for de studerende. Bl.a. ved at indarbejde studieaktivitetsmodel i studieplaner, sådan at der er en ensartet angivelse af belastning samt gøre underviserne opmærksomme på, at undervisningens samlede belastning svarer til ETCS-point samt er angivet i procent.
Resultaterne for elektronisk undervisningsevaluering nu tilgås i SIMACs kvalitetssystem via følgende link:
For hver uddannelse finder I:
- Datanotat – I forhold til tidligere kan I nu bl.a. se resultater fordelt på semestre.
- Vurdering af resultater, som er vurdering af resultaterne ift. måltal for tilfredsstillende målopfyldelsesgrad.
- Behandling af undervisningsevaluering, hvor I kan læse om uddannelsesledelsens behandling af data, herunder eventuelle planlagte handlinger, som følge af behandlingen.
Mappen med interne resultater opdateres i februar med datanotater, vurderinger og uddannelsesledelsens behandling af resultater for BA-vejlederevaluering, praktikevalueringer (midtvejs- og afsluttende) samt censor- eksaminatorevaluering.
Vedrørende resultater fra BJ/SE-uddannelsen
For at sikre evalueringskonceptet matcher det relativt lille antal studerende på BJ/SE-uddannelsen og for at sikre, at data ikke er personhenførbare, har uddannelseschef besluttet, at data puljes i studieår (efterårssemester plus forårssemester). Det betyder, at de kvantitative data fra evalueringerne fra BJ/SE kun behandles ved afslutningen af forårssemestret.
Med venlig hilsenMartin Petersen, Strategi- og kvalitetskoordinator