Du har garanteret allerede bemærket det. I hvert fald, hvis du har været forbi atriet Middelhavet i dag. I denne uge danner SIMAC nemlig rammen om C.C.JENSENs store, internationale salgskonference. Konferencen starter egentligt i dag på Hotel Svendborg, men vil foregå hos os fra i morgen tirsdag d. 10. september til og med torsdag d. 12.
Konsekvenser
I forbindelse med konferencen benytter C.C.JENSEN – foruden Middelhavet – adskillige undervisningslokaler og de tre mødelokaler. Derfor er der også lidt ændringer i skema i denne uge.
For at undgå konflikter med vores frokostpauser spiser de frokost hver dag kl. 12.30. Du skal derfor også være opmærksom på, at frokostbuffeten tirsdag til torsdag kun holder åbent for ansatte og studerende fra 11.00-12.00.
C.C.JENSEN lover desuden, at selvom fredagsbaren torsdag er udlånt til bagageopbevaring, så er den flyttet tilbage senest fredag formiddag. Så du kan fortsat glæde dig til den sædvanlige gode fredagsstemning.
Muligheder
Udstillingen i Middelhavet vil være bemandet af C.C.JENSENs personale på udvalgte tidspunkter i løbet af ugen. Dog primært tirsdag og onsdag. Udstillingen er åben for ansatte og studerende. Du har derfor rig mulighed for at komme tæt på C.C.JENSENs ekspertise og produkter.
Fra C.C.JENSENS side takker de for tålmodigheden og glæder sig til at være på SIMAC i den kommende uge.