”I Forsvaret findes der kun ét køn: soldat!”

I Danmark var der i 2022 26,8% værnepligtige kvinder i Forsvaret. Kigger man på kvinder på militære kontrakter fra samme år, så er tallet kun 9,3%. Hvad sker der? Hvorfor er der en såkaldt ”leaky pipeline” blandt Forsvarets kvinder? Og hvad kan vi lære af det?

Det var hovedtemaet, da SIMAC i går bød velkommen til Helene Pristed Nielsen, specialkonsulent i Søværnskommandoen. Helene ”[…] undersøge[r], hvordan militære udsendelser påvirker kvindelige soldater og deres ønske om at forblive ansat i Forsvaret efter deres udsendelse.”

Undersøgelse

I ’22 udførte Helene derfor 25 dybdegående kvalitative interviews med nyligt udsendte (2018-2022) kvindelige konstabler. Fokus var på deres oplevelser under udsendelse. Konklusionerne kan du finde i rapporten ”Kvindelige Veteraner: Erfaringer som soldat og tanker om en videre karriere i Forsvaret”.

Opsummerende har Forsvaret i mange år haft mantraet, at der kun findes ét køn: soldat. Samtidig har danskere tendens til at se os selv som kønsblinde. Virkeligheden er dog ofte en anden. Isolation, kulturforskelle, hård tone og noget så lavpraktisk som udstyr med dårlig pasform. Faktorer, der alle gør livet i Forsvaret anderledes for kvinder.

Løsninger

Konklusionen var klar: glem kønsblindhed. Helene foreslår i stedet ligestillingsvurdering. Et diffust begreb? Grundlæggende skal vi inddrage viden om kvinders og mænds adfærd i opgaveløsningen og derved opnå bedre ligestilling mellem kønnene. En villighed til åben dialog – uanset køn – ud fra nysgerrig åbenhed. Og et fokus på inklusion og ikke eksklusion.

Og mon ikke det er en ret universelt nyttig konklusion?