Besøg på koblingsanlæg: Ingen paraplyer!

Besøg på koblingsanlæg: Ingen paraplyer!

by Nick Andersen -
Number of replies: 0

Koblingsanlæg

”Ikke noget med at række hånden op! Og ingen paraplyer!”

Det var de bestemte – men velmente – formaninger fra netplanlægger Martin Sejberg Nielsen, inden BM7 sidste onsdag kunne besøge ét af SEF / FLOW Elnets 150/60 kV koblingsanlæg. 

Det blev en ret kold, men også ret spændende dag. Fyldt med muligheder for at gøre teorien og lærebøgerne levende i den praksis, flere og flere af jer kommer til at arbejde med hver dag.

Derfor var det også en veloplagt Martin Sejberg Nielsen, tidligere højspændingsunderviser på SIMAC, der stod på mål for de mange spørgsmål. El-branchen mangler nemlig gode hænder og hoveder både indenfor høj-, mellem- og lavspænding.

Og dét er bare én af de kompetencer, mange af jer får med fra SIMAC!

Vi takker endnu en gang SEF / FLOW Elnet for et rigtigt godt samarbejde.