Værkstedsskoleprojekt: Sandhedens øjeblik

Værkstedsskoleprojekt: Sandhedens øjeblik

by Nick Andersen -
Number of replies: 0

I månedsvis har de knoklet. Udfordringer og barrierer mødt og overkommet. Og igennem gå-på-mod og kreativitet stod de i dag med deres færdige projekter.

Vi snakker selvfølgelig om vores maskinmesterstuderende på 2. semester, der i dag stolte kunne fremvise deres værkstedsskoleprojekter for familier, medstuderende og ansatte. Der var gamle kendinge som fx dåseknusere og -makulatorer i forskellige afskygninger. Denne gang så vi dog også bl.a. en lerduekaster, gokarts og en espressomaskine. Intet mindre end 24 projekter blev det til.

Vi glæder os altid ved denne dag, hvor vi kan hylde vores studerende på de tidlige semestre – og se, hvor langt de i sandhed formår at komme på den korte tid, de har været studerende.

Nu er de landbaserede studerende klar til at tage i praktik, imens vi den næste måned ruster de resterende til deres søpraktik. Herefter kan også de tage af sted. Klar til at bygge videre på kompetencerne i en erhvervspraktisk kontekst.

Tak for de fine fremvisninger skal lyde til de mange studerende. Og til instruktørerne, der hjalp dem i mål.

Held og lykke ”derude”. Vi ses på 4. semester.

1

2

3

4

5