Lagt op på vegne af studiechef Thorkil Hansen
Vi minder om, at der på SIMAC er en nul-tolerance-politik over for alle euforiserende stoffer.
Besiddelse og/eller salg af narkotika (fx kokain, speed, hash mm.), dopingmidler eller andre former for ulovlige stoffer er forbudt og vil medføre politianmeldelse og øjeblikkelig bortvisning, indtil sagen er afdækket.
Du finder reglerne beskrevet i Ordensregler for studerende og gæster. Det er særligt pkt. 3.3, der har relevans for reglerne om euforiserende stoffer.
I denne forbindelse gør vi også opmærksom på, at SIMAC har en løbende aftale med Fyns Politi. De gæster af og til – og altid uanmeldt – SIMAC med narkohunde.
Indtil videre har de intet fundet. Vi stoler på, det får lov at fortsætte.
