Alle studerende og ansatte på SIMAC kender lyden. En klokkeren klang efterfulgt af en opstemt hujen. Og i disse dage ringer den de sidste gange på Graaesvej 27.
Regina Mærsks skibsklokke blev originalt installeret på det daværende Svendborg Navigationsskole. Siden har den været et traditionsbundet kulturklenodie på det, vi i dag kalder SIMAC. Et stærkt symbol. Klokkens klang op og ned ad gangene har i mange år været forbundet med glæde. Den minder om solidaritet og er et tegn på forandring. Den husker os alle på, hvorfor vi er her. Og den symboliserer de to streger under skiftet fra studerende til dimittend. Hvert slag med klokken er en succeshistorie.
Fra næste semester skifter SIMAC ganske vist gangene ud. Selvom rammerne ændrer sig, forbliver klokkens klang dog den samme. Også i fremtiden vil skibsklokken ringe nye, idéfyldte dimittender ind i fremtiden i et mangfoldigt erhverv under evig udvikling. Uanset om du springer ud i en karriere i land, til søs eller noget helt tredje, fjerde, femte, så vil din tid på SIMAC altid følge dig.
Og hvor end du rejser hen i livet, så vil Regina Mærsks skibsklokke stadig hænge på SIMAC til at minde om, hvor du kommer fra.
Fotosession med de to sidste dimittender på Graaesvej 27, Mathias Møller Meier Andersen og Mikkel Christian Pehrson, uddannelseschef/vejleder Lisbeth Anna Skræ og censor Fritz Ganzhorn