”Tag chancer. Vær ikke bange for at fejle. Og spørg dem, der ved mere end jer selv.”
Det var de opmuntrende råd fra Thor Lai Kjelgaard, da han i går åbnede karrieredagen for de fremmødte maskinmestre på 7., 8. og 9. semester. Thor dimitterede fra SIMAC i 2019 og har siden haft en karriere i rivende udvikling. Nu arbejder han som Plant Manager hos Nature Energy og gav derfor SIMACs studerende et relaterbart perspektiv.
Thor var dog ikke den eneste eksterne gæst på dagen. Intet mindre end 15 gæster – heraf 13 alumner fra SIMAC – besøgte i går både atriet Middelhavet og auditoriet Stillehavet. Og de fik ikke et øjebliks ro. Igennem to sparringssessioner á 45 minutter fik de fremmødte studerende svar på samtlige spørgsmål om deres fremtidige karrierer fra alumner, der kender overgangen fra sig selv.
Det var en sand fornøjelse at se de studerende gribe denne mulighed. Da tiden kom til det afsluttende LinkedIn-oplæg af Lars Ørum Vermø, ejer af SmallBusiness, skulle de studerende nærmest slæbes op fra Middelhavet. Heldigvis havde Lars kogt et yderst øjenåbnende oplæg sammen, som gav gode råd til selvbranding på LinkedIn.
Dagen var en stor succes – og vi glæder os allerede til at gentage den næste forår.
Et stort tak skal lyde til samtlige gæster:
- Technical Service Specialist Daniel Rasmussen, ABB
- Afdelingsleder Bonnik Blomberg Hvid, Automation Lab
- Produktchef Dina Kitt Jensen, ELDAN Recycling
- Projektleder Christian Philbert, Flow Elnet
- Project Manager Glenn Andersen, Hitachi Energy
- Product Development Lead Benjamin Enggaard, Inwatech
- Postdoc in Business IT Asger Balle Pedersen, IT University of Copenhagen
- Critical Facility Engineer Morten Skræ, Meta
- Process and Project Engineer Mads Woetmann, MM Industries
- Plant Manager Thor Lai Kjelgaard, Nature Energy
- Projektleder Christian Bernstorff, Vores Elnet
- Projektleder Henrik Dolleris, Vores Elnet
- Projektleder Rasmus Højmark Jensen, Vores Elnet
- Maskinmester Jeppe Petersen, Ørsted
Samt
- Ejer Lars Ørum Vermø, SmallBusiness