Brainy Brunch d. 25/10

Brainy Brunch d. 25/10

by Nick Andersen -
Number of replies: 0

Brainy Brunch

Så blev vi klar med programmet til semesterets første Brainy Brunch. Denne gang inviterer vi indenfor i Stillehavet d. 25. oktober kl. 10.00-12.00. Du kan som altid glæde dig til tre spændende oplæg og selvfølgelig lækker brunch.

Du tilmelder dig ved at klikke her.

PROGRAM

SIMAC i fremtiden v. direktør Lene Daugaard

Kom og mød SIMACs nye direktør Lene Daugaard, når hun åbner dagens event.

På dagen vil Lene komme omkring sine perspektiver og overordnede visioner for SIMAC.

Innovation & Entreprenørskab v. underviser Thomas Holm Rasmussen

Lad dig rive med af underviser Thomas Holm Rasmussens eventyrlige rejse med valgfaget Innovation & Entreprenørskab.

Thomas vil komme forbi det sjove, det svære og det lærerige med udgangspunkt i de studerende, som har været en del af forløbet.

Oculare v. Emil Bjørn Bech, Frederik Struwe Bødker, Isaac Linus Obel Christensen, Josefine Vallentin Sørensen, Lasse Frandsen, Marius Bendixen og Therese Malthe Ludvigsen

Oculare består af tre studerende fra SIMAC, tre fra Aarhus Erhvervsakademi og en ambulanceredder.

Deres mål er at udvikle en autonom havnerobot, der sikkert og effektivt kan redde mennesker fra druknedød i havneområder. Med idéen har Oculare vundet både regions-, Danmarks- og Europamesterskabet i entreprenørskab.

Nu arbejder de dedikeret på at udvikle en prototype, der kan bringe dem tættere på en fremtid uden drukneulykker.