
Kære studerende på SIMAC og UCL Svendborg,
Den 13. marts afholder vi endnu engang pubcrawl for alle studerende på SIMAC og UCL Svendborg – og du skal selvfølgelig med!
Pubcrawlen er for alle, uanset om du har gået her længe eller lige er startet. Det er gratis at deltage.
Vi mødes på SIMAC kl. 13:30, hvor vi starter dagen med den første øl sammen. Herefter går vi samlet mod Børsen, hvor der vil være pølse med brød samt en (eller to) flydende forfriskninger. Her får I udleveret holdbannere og rutekort, og den endelige holdinddeling kommer på plads.
Fra kl. 15:30 til 22:00 går selve pubcrawlen i gang, hvor du og dit hold skal besøge 9 beværtninger rundt i byen.
Kan du ikke være med fra kl. 13:30, er det også muligt at støde til direkte på Børsen kl. 14:30.
Skal du og dine medstuderende med til forårets sjoveste dag?
Tilmeld jer via linket herunder – vi forsøger naturligvis at imødekomme jeres holdønsker bedst muligt.
Tilmeld jer også gerne Facebook-begivenheden (link nedenfor) for løbende opdateringer.
Vi glæder os til at se jer!
Bedste hilsner
Festudvalget FUSS
