Behandlingen af Danmarks Studieundersøgelse 2025 er nu afsluttet

Behandlingen af Danmarks Studieundersøgelse 2025 er nu afsluttet

ved Nick Andersen -
Antal besvarelser: 0

Lagt op på vegne af Strategi- og kvalitetskoordinator Martin Petersen.

Tak for jeres bidrag

Vi vil gerne rette en stor tak til alle studerende, der deltog i undersøgelsen i oktober/november 2025. SIMAC har takket være jer opnået en flot svarprocent på 43 procent.

Besvarelserne har stor betydning for vores arbejde med at udvikle uddannelserne og studiemiljøet, og de giver et vigtigt grundlag for de indsatser, der nu iværksættes.

Hvad gør vi godt?
Studiemiljøvurderingerne tegner generelt et positivt billede på tværs af uddannelserne med:

  • Høj trivsel.
  • God undervisning og underviserinteraktion.
  • Et stærkt fagligt og socialt studiemiljø.
Hvad kan gøres bedre?

På baggrund af resultaterne har vi igangsat følgende indsatser:

  • Forbedre de studerendes oplevelse af feedback.
  • Styrke BJ/SE-studerendes tilhørsforhold til uddannelsen gennem afholdelse af arrangement på tværs af årgange.
  • Fortsat udskiftning af højborde og højstole i undervisningslokaler for at forbedre pladsforhold og inventar.
  • Fortsat arbejde med at forbedre indeklimaet gennem udbedring af fejl og mangler.
  • Tydeliggøre forventningerne til hensigtsmæssig adfærd i forhold til mobning, chikane og diskrimination.

Baggrund og mere om resultaterne
Danmarks Studieundersøgelse gennemføres hvert andet år af Uddannelses- og Forskningsministeriet og blev senest gennemført i oktober/november 2025. SIMAC har udarbejdet følgende:

  1. Studiemiljøvurdering af det psykiske, fysiske og æstetiske studiemiljø (for hver uddannelse)
  2. Dimittendvurdering (for hver uddannelse)
  3. Tillæg til studiemiljøvurdering (på institutionsniveau) for emnerne mobning, chikane og diskrimination

Vurderingerne kan tilgås i kvalitetssystemet via følgende links: 

Der er ikke udarbejdet dimittendvurdering for BJ/SE, da der er for få besvarelser.