I boglisterne finder du de bøger og andet materiale, du skal bruge i løbet af din uddannelse på SIMAC.
Boglisterne opdateres hvert semester. Køb derfor kun bøger for ét semester ad gangen.
Har du spørgsmål i forbindelse med boglisterne, er du velkommen til at kontakte studiesekretær Nick Andersen på nia@simac.dk.
Køb af nye bøger
Vi har et samarbejde med Polyteknisk Boghandel om indkøb af bogpakker til SIMACs studieretninger. Du får mindst 10% rabat på bogpakkerne (allerede medregnet i bogpakkernes samlede beløb).
Polyteknisk Boghandel og SIMAC har desuden indgået en aftale om, at 3% af det årlige salg inkl. moms herinde går direkte til MSU.
Se på Polyteknisk Boghandel, hvornår du senest skal bestille bøger, så de er klar, når semestret starter. Bogpakken vil blive sendt direkte til din adresse.
Se vejledningen til bestilling af bogpakker hos Polyteknisk Boghandel her.
Vær opmærksom på, at har du endnu ikke fået tildelt dit studienummer, kan du bruge koden 201301 ved bestilling.
Køb af brugte bøger
Du kan spare penge ved at købe dine studiebøger brugt. Vær dog opmærksom på, hvilken udgave bogen er, så du ikke står med en bog, der er forældet i forhold til boglisten. Du kan købe brugte studiebøger mange steder. Kig for eksempel på Studiesalg.dk hvor der også er bøger til SIMACs studieretninger.